Lørdag, den 19. august 2017 - Tate og Thames

Lysfigur i Tate-forhallen

Jeg havde allerede bestemt hjemmefra at jeg ville se Tate-museet, - eller Tate Britain, som det rettelig hedder. Sonja havde ikke lyst, så vi delte os om morgenen. Hun ville besøge en speciel garnforretning. Jeg kan godt nyde, hvor let det er at tage Underground og i dette tilfælde skulle jeg til Pimlico og så gå ca. 10 min. til museet.

I forhallen hang en stor lysfigur fra loftet. Det var helt hvidt lys, som kom fra tynde rør og når man gik  under den, fik man et 3D indtyk af den, da den fyldte hele loftet.

Jeg gik ind i gallerierne med Turner, som egentlig var det, jeg var kommet for. Der var selvfølgelig mange malerier. Han malede meget naturalistisk og var vist et forbillede for sine samtidige kollegaer i England.

Beslaglagte danske krigsskibe. Turner

Der hang bl.a. et billede af danske krigsskibe, som englænderne beslaglagde i 1807. Englænderne har vist en kleptoman-gen.

Nu havde jeg set denne permanente udstilling, men der var en interessant udstilling om homoseksuelles kunst eller bare "Bøssekunst": "QUEER BRITISH ART 1861–1967". 

Man forstår måske bedre de kvaler disse mennesker har været igennem. De blev fængslet for uterlighed og indimellem tortureret og udelukket fra det gode selskab. De måtte skjule deres kærlighed. Heldigvis går det bedre i dag.

Alle har set billeder af Tower Bridge,
så her er et billede af det nye South Bank i London

Efter Tate tog jeg til Westminster, hvor man kan købe turistture på floden. Jeg kom før Sonja, så jeg købte billetterne og ventede til hun kom. Bådene sejler hver halve time, så man behøver ikke vente længe. Man kan vist hoppe af og på som man har lyst, men vi tog bare hele rundturen. Nu kunne vi se alt, hvad vi så i går, men denne gang fra vandsiden. Vi kom helt ud til Tower Bridge, hvor båden vente om og sejlede tilbage.

Vi gik fra Westminster op til Covent Garden. Her er der masser af liv med butikker, pubs og rstauranter, men vi ville bare have en øl udenfor. Det kan man godt, men man skal købe mad til. En bakke Pommes Frites er nok.

Klokken var efterhånden blevet mange (18:00), så vi ville spise på en pub, - men det skulle være en god en og den skulle helst være i nærheden. Vi valgte "Admiralty", som ligger ved Trafalguar Square. Den har fået 5 stjerner ud af 5. Der var selvfølgelig fyldt, men vi fik hurtigt et bord på "øverste dæk", hvor man kunne spise og se ned på pubgæsterne. Der var en larm, så man knap kunne høre, hvad man selv tænkte, så vi kunne næsten ikke veksle et ord med hinanden. Vi fik dog bestilt mad, pie (tærte) til os hver. Sonja's med oksekød i sovs og min med kylling og indisk sovs. De engelske tærter er lukkede med dej over. Det smagte dejligt, men det kunne nu ikke konkurrere med Skinners Arms fra den anden aften.

Fredag, den 18. august 2017 - South Bank

Beskyttelse af fodgængere
på Westminster Bridge

Vi fik hotelværelset billigt. Til gengæld, så er morgenmaden ikke inkluderet. Man kan selvfølgelig købe det, men man kan få det til det halve lige udenfor på morgenmadscaféer. Her får man English Breakfast til 10 - 12 pund. Vi har fundet et sted, som har døgnåbent og hvor man får noget godt mad. Jeg får altid English Breakfast, mens Sonja eksperimenterer med posherede æg, avokadomos og tomatchili.

Vi tog undergrunden til Westminster. Der var flag oppe, men de var på halv, formentlig på grund af attentatet på La Rampla i Barcelona. Derfra over broen til den anden side af Themsen. Fortovet på broen var beskyttet mod at biler kunne køre ind på den.

Det er måske op til 25 år siden jeg sidst har været i London, så forandringen på syd/øst-siden er til at få øje på. Især London Eye viser sig frem. Nok det største "Pariserhjul", jeg har set. Så begyndte det at regne, men Sonja havde købt nogle regnponjoer, som vi kunne holde os tørre med. Det stoppede hurtigt igen og vi fandt en café med udsigt over floden. Her kunne vi følge liver langs og på floden, men pludselig begyndte det at regne igen. Vi tog regnponjoerne på igen og blev siddende ude i regnvejret. Da det stoppede, gik vi videre.

Oplagt skib til reperation

Vi kom forbi Tate Modern på vejen hen til Borough Market. Lige inden markedet lå et gammelt sejlskib i tørdok. Det skulle repareres og der var vist indsamling til det formål

Markedet ligger under nogle broer og er fyldt med alt muligt mad. Jeg købte to engelske oste, som Sonja forlangte skulle pakkes ekstra ind. Hun har en lidt følsom næse, - især for ost. Sonja købte en pie på markedet, men jeg ville have Fish-and-Chips. Det blev i en bar lige ved markedet. mens vi sad der, kom der en melding om, at nu havde der være et knivangreb i Turko i Finland. Jeg snakkede lidt med personalet om det og der var almindelig rysten på hovedet af situationen. Her på markedet havde der også været et angreb med en bil og knive.

Vi gik videre over Millenium Bridge, som kun er for fodgængere og derefter hjem på værelset. Vi skulle lige slappe lidt af, inden vi tog ud at spise. Sonja insisterede på, at vi skulle spise burger på Paddy&Bun. Der er en i Soho, så der gik vi ned. Alt var optaget, men vi kunne vente en halv time i baren. Godt tilbud! Her kunne jeg få en Margarita, mens jeg hørte på det meget moderne musik de spillede. Det var i det hele taget et ungt publikum, som var her for at spise inden de skulle videre ud i byen. Vi fik henvist et bord, men da betjeningen ikke var så hurtig, som de selv mente det skulle være, tilbød de endnu en drink på husets regning. Burgeren VAR god. Den spises med hænderne. Der er kniv og gaffel, men ingen tallerken, - kun lidt papir at lægge burgeren på.

Vi tog kaffen et andet sted, - en spansk bar. Gaderne var fyldte med mennesker, der hyggede sig. Soho bliver levende i weekenden. Vi passede bare ikke ind i alderssegmentet, så vi gik hjem i seng.

Westminster med flag på halv

Torsdag, den 17. august 2017, Oxford

Boghandel

Sonja har været i Oxford sammen med Hanne, men hun mente jeg også burde se det, som et led i min dannelsesproces. Vi tog en bus fra Marble Arc som gik helt derud. Oxford ligger op ad Themsen og det tager vel ca. 1½time med bussen derud. Vi vovede os op på første sal i bussen. Der, hvor der ingen chaffør er, men det gik fint alligevel. busstationen ligger næsten i centrum af Oxford, så vi val allerede i gang, da vi stod af bussen. Der var tysk ølfestival og da jeg er løbet lidt træt af dovne engelse øl, skulle jeg lige derind og have en tysk én af slagsen. Sonja og jeg stod lidt og snakkede om, hvad vi ville have og da jeg vendte mig om til bartjeneren, sagde han: "Hvad skulle der være?". På dansk!! Anden gang vi støder på en dansker på arbejde i England. Han gav os vor øl og vi satte os ved en bænk og nød det gode vejr og øllet.

Boghandel

Lidt længere henne af vejen ligger der en boghandler. En helt almindelig én, så det ud til, men jeg skal da lige love for, den udvidede sig, da vi kom i kælderen. Man skulle tro, at Harry Potter har været der med sin tryllestav. Man kan virkelig gå helt amok i bøger. Jeg læser ikke mange, men her kunne jeg købe mig fattig. Jeg nøjedes med en enkelt om yndlingsemne: fysik. Jeg købte derfor en bog med titlen: "We have no idea!" om alt det vi ikke ved om universet og naturlovene. Tyk bog.

Lige over for boghandleren findes The Sheldonian Theater, som åbenbart ikke er særlig populær blandt turister. Vi var alene i salen, hvor man kunne se, at der var opstillet til klassisk koncert. Oppe ovenfor salen var et tårn, hvor man havde en god udsigt over den intellektuelle del af Oxford.

En berømt bro

Udenfor Sheldonian Theater ligger en berømt bro. Jeg ved ikke hvorfor, men alle de andre fotograferede det, så det måtte jeg også gøre. Det har vist noget med, de forskellige engelske krimiserier, der er sendt på dansk TV. Her er den vist vist i hvert afsnit.




Oxford er ikke ét universitet, men mange. Hvert universitet har sine egne områder og herunder også marker og enge. Vi gik ned til Christ Church University, hvor spisesalen har været inspiration til ikke bare "Alice in Wonderland", men også "Harry Potter".
Salen bliver stadig brugt og der var dækket op til sommerstuderende.
Der var blyindfattede vinduer, med dekorationer, som vi kender fra kirker. I en enkelt var der referencer til "Alice in Wonderland", hvor man ser Alice ét sted og de andre i bogen andre steder i vinduet.

Spisesalen i Christ Church University

Mennesket lever ikke kun af visdom, - vi måtte jo også have noget at spise. Det skulle være Afternoontee og det blev hos Qoud Restaurant and Bar. Vi kunne sidde udenfor på deres terrasse og vi følte os meget britiske, - altså bortset fra mig, der fik hvidvin til sandwich, scones og kager. Ganske udmærket, men egentlig ikke noget at skrive hjem om, - men har jeg så alligevel gjort nu.

Vi skulle da lige ned til Themsen og se om den var ligesom i London. Vandet var nok ens, men der lå pænt store skibe til ankers, men ellers var vi nok på vej hjemad.

Der var alligevel 1½ time hjem fra Oxford, så vi overkom simpelthen ikke at gå ud at spise, så det blev til lidt salat og en Gin & Tonic på værelset.

Dejlig aftensmad ;-)

Onsdag, den 16. august 2017, British Museum

Hoa Hakananai'a

Vi bor lige ved siden af British Museum, som er en af verdens største udstilling af tyvekoster, som de engelske imperialister tog med hjem fra de besatte lande. Jeg ville se mindst to genstande: Rosettastenen og Hoa Hakananai'a  fra Påskeøerne. Jeg gik derover selv og overlod shopping til Sonja. Heldigvis har British Museum været så smart, at alle de mest besøgte genstande er placeret i gulvplanet, så man nemt kan finde dem, se dem og så komme ud igen. Det tog derfor ikke mere end godt en time at se dem. Der var, overraskende nok, heller ikke så mange mennesker som frygtet. Jeg ved ikke hvorfor, men der er set lange køer ude på fortovet.

Jeg gik ned af Shaftebury Ave. til jeg kom til Piccadelly Circus. Derefter lidt op ad Regent Street. Jeg havde fået den fejlagtige antagelse, at Soho også lå til vest for Regent Street. Det gør det ikke. Her ligger bl. a. New Bond Street med meget fine forretninger, som jeg aldrig får råd til at frekventere. Jeg gik derfor op til Hannover Square, hvor jeg fandt en rigtig traditionel engelsk pub, Masons Arms. Jeg satte mig derind og ventede  med en øl på Sonja. Jeg er ikke så vild med de dovne engelske øl, men jeg prøver da.

En nøjagtig kopi af Rosettastenen, 
som man må røre. 
Den ægte står i en montre.

Jeg gik alene hjem, mens Sonja checkede nogle butikker. Vel hjemme på værelset startede jeg så denne dagbog og lavede lige lidt arbejde. Sonja havde fundet en pub, hvor man også kunne få lidt godt engelsk mad. Stedet hed Skinners Arms og ligger på Judd Street. Vi kunne sidde ude med en øl, mens vi ventede på et bord. Hovedretten var Beef & Guinness Pie, slow cooked Beef with Onions & Mushrooms in a rich Guinness Gravy. Vi fik også desert. Begge med det navnkundige Custard, som er fløde og æg, pisket til en tyktflydende masse. Egentlig vanillecreme uden vanille. Jeg fik Bread & Butter Pudding og Sonja Sticky Toffie Pudding. 

Ellers er der ikke så meget mere at fortælle om den dag.

Tirsdag, den 15. august 2017, Stonehenge

Badet i Bath

Vi skulle på en busrundtur rundt i det sydengelske med afslutning i Stonehenge. Det skulle være vor turs højdepunkt, så vi glædede os. Vi skulle møde op på GoldenTours kontor på Cromwell Road i Kensington. Den nærmeste undergrundstation er Gloucester Road. Vi kunne tage undergrunden fra vor "lokale" station på Holborn. Den var imidlertid pludselig lukket pga. brandalarm og der var en larm af sirener. Vi måtte derfor skynde os til den næste undergrund, men vi nåede fint hen til kontoret. Vi blev ledt hen til turistbussen og guiden skulle vise sig at hedde Morten. Han var født i Sydafrika. Hans mor var dansk, så de flyttede til Danmark, da han var lille. Her gik han i skole. Han blev så gift med en englænder og ikke så snart var de blevet gift, før hun forlangte, at de skulle flytte til England. Her bor de så på 23'ende år. Han er en ganske udmærket guide og meget venlig.

Pulteney Bridge

Først skulle vi til Bath. Det tog næsten 2 timer. Vi kørte igennem et landbrugslandskab, der ligner meget det danske. Der er dog flere træer og hække som skel mellem markerne.
Bath er en lille engelsk by, hvor romerne fandt en varm kilde og derfor byggede et sanitorium, som de har gjort så mange andre steder i Romerriget. Badet er fint bevaret, så man får et fint indtryk af den romerske kultur i England. Selve badet var der stadig og var fyldt med grønt vand. Vandet skulle have haft alle mulige gode indflydelser på sygdomme og senere i 17- og 1800-tallet tog overklassens ungdom derud om sommeren for at slappe af og finde sig en ægtefælle.

Blomsterdekoration til ære for Jane Austin,
som boede her i byen nogle år

Vi spiste vor indkøbte frokost i parken, som (selvfølgelig) er meget fint anlagt med plæne og blomster. Vi gik derefter gennem parken og ned til floden. Herfra gik vi op til den meget berømte (påstår de) bro, kaldet Pulteney Bridge over floden. Den har butikker på begge sider af vejen, så man mærker slet ikke, at man går eller kører på en bro. Vi fik en kop kaffe på broen og gik videre tilbage ad flden på den anden side. Jeg fik en øl (London Pride) på pubben ved busmødestedet, mens vi ventede på bussen.

Hus i Lacock.

Vi skulle videre til en lille landsby, kaldet Lacock, som var meget velbevaret. Husene var op til 500 år gamle. Næsten alle huse er ejet af National Trust, som opkøber og vedligeholder alt bevaringsværdigt i Storbritanien. Der bor folk i husene, men husene bliver også tit brugt som filmkulisser, bl.a. Harry Potter. En skole i udkanten af byen har været kulisse til noget af Hogwarts.

Vi havde ikke lang tid i Lacock. Vi skulle nå ud til Stonehenge og vi skulle have aftensmad på Stonehenge Inn, inden vi kørte ud til Stonehenge.
Middagen hed Carvery, som er flere forskellige slags kød, serveret af en tjener ved en buffet. Der var kalkun, oksekød og svinekød og da jeg ikke spiser pap, tog jeg svine- og oksekød. Der var rigeligt med sovs, så det giver dem en ekstra tiltrængt point.

Indercirklen

Det var vigtig at vi var ved Stonehenge turistcenter kl. 19:30, for der kørte den sidste shuttle-bus ud til stenene. Normalt har man ikke lov til at komme ind mellem stenene, men må blive i ærbødig afstand i en ring omkring stensamlingen. Vi havde imidlertid fået lov til at vandre mellen stenene, fordi vi var de sidste denne dag. Det er en regel sat at UNESCO, som beskytter verdens kulturarv. (http://whc.unesco.org/en/list/373). Kun turister mellem stenene ved solopgang og solnedgang. Derudover må der aldrig være mere en 26 inde mellem stenene af gangen. Sonja og jeg var blandt den første, af to grupper, mellem stenene og det var vist lidt heldigt, da solen var ved at gå ned. Vi var forresten også dem, som havde det bedste vejr i år.
Det er som regel overskyet, regn og blæst.

Solnedgang ved Stonehengwe

Morten fortalte ivrigt om stenene og viste "grafitti" skrevet for flere hundrede år siden, - bl.a. Chrisstoffer Wren, som genopbyggede London efter den store brand. Selve Stonehenge er ca. 5.000 år gammel, så disse folk havde intet skriftssprog, så vi ved meget lidt om dem, men selve de flere tons tunge sten er fragtet op til 50 km hertil.

Det var en utrolig betagende oplevelse, hvor vi tog utrolig mange billeder. Jeg har udvalgt nogle få til denne dagbog.

180 graders billede

Mandag, den 14. august 2017, Afrejse

Vi fløj med Ryan Air fra Tirstrup til Stansted. I Stansted skulle jeg hæve nogle Pund Sterling i en automat. Den gav vekselkursen 9,90. Heldigvis kunne man selv bestemme om automaten skulle stå for vekselkursen eller det skulle være min egen bank. Jeg valgte min egen bank, - hvilket man altid skal. En fyr ved siden af atomaten hørte mit udbrud over vekselkursen og sagde, at han også syntes det var dyrt. Han hed Ismael og vi mødtes senere i toget til Liverpool Street Station. Han studerere statsret på jurastudiet i Aarhus, så vi fik en god snak om Jyskelov, Danskelov og Grundloven. Han skulle af på en station tidligere. Han skulle overnatte på et vandrehjem og derfra udforske London. Vi landede på Liverpool Street Station og vi tog videre derfra med Underground til Holborn. Vi slæbte kuffertene til vort hotel Radisson Blu på Great Russel Street. Det er et fint hotel, som havde nogle gode sommertilbud til turister. Jeg fik lidt at drikke, mens Sonja checkede ind. Der stod en bowle med melonstykker og isterninger ovenpå. Man tappede så lidt vand i et glas. Det smagte fantastisk godt, men vi trængte sikkert også. Vejret var dejligt, så det lovede godt for ferien.

Vi tog et bad og slappede lidt af. Jeg skulle lige checke arbejde, så Sonja gik en lang tur. Vi mødtes i receptionen og gik ud for at finde "a curry", - dvs. en indisk restaurant. Der er mange og af varierende kvalitet. De er vurderet og anmeldt i Trip Advisor, så vi tog en med gode vurderinger. Vi kunne sidde udenfor i det gode vejr og som forret fik vi et par store sprøde rischips med forskellig døbbelse til og en øl. Det smagte fint. Min hovedret blev et udvalg at forskellige indiske retter, men her blev jeg lidt skuffet. Oksekødet var fars og sovsen, som ellers er vigtigst i indisk mad, var flad og kedelig. Der sad et svensk ægtepar ved siden af os. De fik det samme som os, men det så ud til, de var godt tilfreds. Vi snakkede lidt med dem. De gik videre for at få en øl, men vi traske bare lidt rundt for til sidst at ramme hotellet og vort værelse. Vi var trætte og mogendagen var fuldt planlagt med en store rundtur i det sydengelske.