 |
| Badet i Bath |
Vi skulle på en busrundtur rundt i det sydengelske med afslutning i Stonehenge. Det skulle være vor turs højdepunkt, så vi glædede os. Vi skulle møde op på GoldenTours kontor på Cromwell Road i Kensington. Den nærmeste undergrundstation er Gloucester Road. Vi kunne tage undergrunden fra vor "lokale" station på Holborn. Den var imidlertid pludselig lukket pga. brandalarm og der var en larm af sirener. Vi måtte derfor skynde os til den næste undergrund, men vi nåede fint hen til kontoret. Vi blev ledt hen til turistbussen og guiden skulle vise sig at hedde Morten. Han var født i Sydafrika. Hans mor var dansk, så de flyttede til Danmark, da han var lille. Her gik han i skole. Han blev så gift med en englænder og ikke så snart var de blevet gift, før hun forlangte, at de skulle flytte til England. Her bor de så på 23'ende år. Han er en ganske udmærket guide og meget venlig.
 |
| Pulteney Bridge |
Først skulle vi til Bath. Det tog næsten 2 timer. Vi kørte igennem et landbrugslandskab, der ligner meget det danske. Der er dog flere træer og hække som skel mellem markerne.
Bath er en lille engelsk by, hvor romerne fandt en varm kilde og derfor byggede et sanitorium, som de har gjort så mange andre steder i Romerriget. Badet er fint bevaret, så man får et fint indtryk af den romerske kultur i England. Selve badet var der stadig og var fyldt med grønt vand. Vandet skulle have haft alle mulige gode indflydelser på sygdomme og senere i 17- og 1800-tallet tog overklassens ungdom derud om sommeren for at slappe af og finde sig en ægtefælle.
 |
Blomsterdekoration til ære for Jane Austin,
som boede her i byen nogle år |
Vi spiste vor indkøbte frokost i parken, som (selvfølgelig) er meget fint anlagt med plæne og blomster. Vi gik derefter gennem parken og ned til floden. Herfra gik vi op til den meget berømte (påstår de) bro, kaldet Pulteney Bridge over floden. Den har butikker på begge sider af vejen, så man mærker slet ikke, at man går eller kører på en bro. Vi fik en kop kaffe på broen og gik videre tilbage ad flden på den anden side. Jeg fik en øl (London Pride) på pubben ved busmødestedet, mens vi ventede på bussen.
 |
| Hus i Lacock. |
Vi skulle videre til en lille landsby, kaldet Lacock, som var meget velbevaret. Husene var op til 500 år gamle. Næsten alle huse er ejet af National Trust, som opkøber og vedligeholder alt bevaringsværdigt i Storbritanien. Der bor folk i husene, men husene bliver også tit brugt som filmkulisser, bl.a. Harry Potter. En skole i udkanten af byen har været kulisse til noget af Hogwarts.
Vi havde ikke lang tid i Lacock. Vi skulle nå ud til Stonehenge og vi skulle have aftensmad på Stonehenge Inn, inden vi kørte ud til Stonehenge.
Middagen hed Carvery, som er flere forskellige slags kød, serveret af en tjener ved en buffet. Der var kalkun, oksekød og svinekød og da jeg ikke spiser pap, tog jeg svine- og oksekød. Der var rigeligt med sovs, så det giver dem en ekstra tiltrængt point.
 |
| Indercirklen |
Det var vigtig at vi var ved Stonehenge turistcenter kl. 19:30, for der kørte den sidste shuttle-bus ud til stenene. Normalt har man ikke lov til at komme ind mellem stenene, men må blive i ærbødig afstand i en ring omkring stensamlingen. Vi havde imidlertid fået lov til at vandre mellen stenene, fordi vi var de sidste denne dag. Det er en regel sat at UNESCO, som beskytter verdens kulturarv. (
http://whc.unesco.org/en/list/373). Kun turister mellem stenene ved solopgang og solnedgang. Derudover må der aldrig være mere en 26 inde mellem stenene af gangen. Sonja og jeg var blandt den første, af to grupper, mellem stenene og det var vist lidt heldigt, da solen var ved at gå ned. Vi var forresten også dem, som havde det bedste vejr i år.
Det er som regel overskyet, regn og blæst.
 |
| Solnedgang ved Stonehengwe |
Morten fortalte ivrigt om stenene og viste "grafitti" skrevet for flere hundrede år siden, - bl.a. Chrisstoffer Wren, som genopbyggede London efter den store brand. Selve Stonehenge er ca. 5.000 år gammel, så disse folk havde intet skriftssprog, så vi ved meget lidt om dem, men selve de flere tons tunge sten er fragtet op til 50 km hertil.
Det var en utrolig betagende oplevelse, hvor vi tog utrolig mange billeder. Jeg har udvalgt nogle få til denne dagbog.
 |
| 180 graders billede |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar